Tidsændrende lysforurening kan ikke undgås
Offentlighedens forståelse af lysforurening ændrer sig med tiden.
I gamle dage, hvor der ikke var mobiltelefoner, sagde alle altid, at det at se fjernsyn gjorde ondt i øjnene, men nu er det mobiltelefonen, der gør ondt i øjnene. Vi kan ikke sige, at vi ikke længere ser fjernsyn eller bruger mobiltelefoner. Mange ting og fænomener er de uundgåelige resultater af et samfunds udvikling til et vist niveau.
Det må man indrømme, at selvom vi hver dag råber op om at eliminere lysforurening, ved vi også, at det er virkelig urealistisk. Fordi nattebelysning er en trend, og under den generelle tendens er mange belysningsarbejder utilfredsstillende og uundgåelige.
Der sker enorme forandringer i bygninger, miljøet eller personlige forsyninger. På den ene side kan vi ikke benægte, hvor bekvemme disse forandringer er for vores liv, og vi kan heller ikke undgå den negative indvirkning, de har på vores liv.
Vi kan ikke uden videre sige, at det har ulemper, så vi bruger det ikke længere. Det, vi kan gøre, er at forbedre det. Derfor er løsningen på problemet at reducere lysforurening eller endda undgå lysforureningens skader på det omgivende miljø.
Evalueringsstandarden for lysforurening bør holde trit med tiden
Med innovationen inden for belysningsteknologi bør evalueringsstandarder også holde trit med tiden.
Først og fremmest bør der anvendes andre standarder i stedet for personlige sensoriske standarder til evaluering af lysforurening. For blænding og lysforurening har CIE (Commission Internationale del´Eclairage, International Commission on Illumination) en standard, som beregnes af eksperter baseret på en række beregninger.
Men standarden betyder ikke absolut nøjagtighed.
Standarder skal stadig holde trit med tiden, og de skal bedømmes ud fra forskellige omstændigheder, herunder det menneskelige øjes tilpasning, og baseret på det nuværende miljø snarere end det tidligere miljø.
Faktisk bør du som designer minimere blænding og lysforurening i designprocessen. Mange teknologier i dag har sådanne forhold. Uanset om det er designet af det optiske system eller ydeevnen af hele designkonceptet, er der mange måder at reducere det på. Lysforurening, og der har været mange succesfulde tilfælde og forsøg, der kan bruges som reference og reference, herunder nogle samarbejder mellem mange indenlandske og udenlandske designbureauer, som også har vundet internationale priser.
I løsningen af denne form for blænding er der også meget gode og kreative forsøg, herunder dobbeltfrekvenskonceptet, 3D med det blotte øje, filtrering og refleksion i optiske materialer, som alle er tekniske aspekter, der kan løses nu. Derfor bør lysdesignere gå ud, lytte mere til, se på, bedømme kvaliteten af en ting, et værk, de farvede glas i professionen, der bør fjernes, og genskabe, hvad det er.
Kort sagt kan lysforurening ikke undgås, men den kan reduceres. Hver æra har forskellige kriterier for at bedømme lysforurening, men det er sikkert, at uanset hvilken æra det er, er det nødvendigt for offentligheden at øge den generelle bevidsthed om belysning. Designere skal sætte sig ned og lave nogle lysdesigns, der er loyale over for miljøet og sundheden.
Vi kan ikke ændre mange tendenser, men vi kan tilpasse os og forbedre dem.
Dette er på MIT, Massachusetts Institute of Technology har et laboratorium kaldet Perceived City
I laboratoriet håber de at integrere data gennem dataindsamling, -udtryk og -visualisering af hele byen. Dette kræver i sig selv en masse mediebygninger eller medieinstallationer som bærere. Samtidig er der også en del ideologisk forskning om sociale rettigheder til offentlig diskurs, hvordan man fremmer demokrati og en række ideologiske bekymringer, som alle peger på en række grundlæggende spørgsmål såsom livsideologi og stedskabelse i fremtidens smarte by. Det er i det nye miljø, og det er også et grundlæggende problem for menneskeheden. Dette er en international tendens. Denne tendens er i det nye miljø, i dagens medieæra, digitale æra og big data-æra, hvor der er utallige svampe, der konstant skyder op, eller som kogende vand, der stiger op. I en sådan tilstand, hvor der genereres boblende nye teknologier, ændrer den sociale udvikling og de sociale forandringer sig dag for dag. Det har langt oversteget forandringerne i de sidste par hundrede år, og endda forandringerne i tusinder af år. I denne sammenhæng, som vores designere, som den primære drivkraft i at skabe arkitektonisk rum, skabe byrum og skabe offentlige rum, hvordan skal vi skabe stedets ånd, hvordan kan vi fremme byens egen offentlige diskurs eller demokratiske økologi, eller borgernes legemliggørelse af rettigheder? Udover at være opmærksomme på denne teknik, teknologi eller detaljer i designet, bør designere derfor også være opmærksomme på sociale forandringer, socialt ansvar og designerens mission i samfundet.
Opslagstidspunkt: 26. august 2021
